|
Bæredygtighed | ![]() |
| ØkologiØkologiske produkter er fremstillet under forhold der tager hensyn til miljøet – både under produktionen og når det ender ude i hjemmene. Derfor har vi hos Moster Signe er stort fokus på at vælge de mærker hvor producenten har valgt at producere med økologiske materialer og har valgt kemikalierne fra. Det koster mere at producere tekstiler på denne måde, da man både skal have fat i økologisk bomuld som endnu ikke udgør mere end 1% af verdens produktion. Derudover går producenten glip af en masse ”fordele” ved ikke at bruge kemikalier. Når man ikke producerer sine varer økologisk kan man sprøjte sig til et større afkast, da det er nemmere at holde insekter ude af bomuldsproduktionen. Ligeledes er nogle af processerne under bearbejdningen af bomulden både hurtigere og billigere med de mere skrappe kemikalier. Disse udfordringer opvejes klart af, at produkterne er blidere ved miljøet, de medarbejdere der er med til at producere det og ikke mindst de små der skal være i nærkontakt med varerne i sidste ende. Der er tre gode grunde til at vælge økologi: 1. Du sparer dig selv og dine børn for rester af sprøjtemidler i tekstiler og legetøj. 2. Der anvendes markant færre kemikalier i fremstillingen af økologiske produkter. 3. Du er med til at beskytte både natur og grundvand. Men hvordan ved man at produktet er økologisk? Der findes både certificeringer som kun tildeles produkter som er 100% økologiske, og certificeringer som fokuserer på det miljø produktet fremstilles i. Det kan være lidt forvirrende, ikke mindst fordi Oeko-tex faktisk ikke er økologisk. For at gøre det nemt og overskueligt opstiller vi her de certificering du finder hos Moster Signe. GOTS GOTS-certificeringen viser, at produktet er 100% økologisk, og produkterne bliver først tildelt certificeringen når de overholder en række stramme krav. Her stilles der strikse krav til effekten på miljøet under alle stadier af produktionen, spildvandsbehandling, og indhold af kemi i det endelige produkt. GOTS stiller derudover en række krav om at producenten værner om deres nærmiljø, både de sociale forhold deres ansatte arbejder under og deres effekt på naturen omkring dem. Oeko-TEX Oeko-TEX er, selvom navnet ligner det danske økologi, ikke ensbetydende med at produktet er økologisk. Til gengæld sikrer Oeko-TEX-mærkningen at produkterne produceres under en meget høj standard, så du trygt kan vælge produkter med mærkningen. Oeko-TEX er verdens førende certificering af tekstiler, som stiller høje krav til at produkterne bliver testet og undersøgt for sundhedskadelige stoffer. Mærkningen stiller højere krav til produkterne end lovgivningen, og er således bedre en produkter der i EU’s øjne er “gode nok”. Derudover er kravene til tekstiler der skal bruges til børn under 3 år igen endnu højere, da deres imunforsvar endnu ikke er udviklede nok til at være modstandsdygtige over for uønskede stoffer og kemikalier. KemiAlt hvad du kan købe hos Moster Signe har gennemgået grundige tests for at fastslå, at der ikke er brugt kemikalier eller materialer som kan være skadelige. Vi har et tæt samarbejde med vores leverandører for at sikre, at alle de produkter vi køber hjem overholder de regler og krav der er til for at sikre produkternes indhold.Når produkter skal godkendes til salg indenfor EU skal de, afhængigt af aldersgruppen de skal sælges til, gennemgå tests der skal fastslå om de overholder flere hundrede punkter og krav i forhold til produkternes sikkerhed og kemien der indgår i produktionen af dem. Kan en potentiel leverandør ikke stille godkendte tests af deres produkter til rådighed vil vi naturligvis ikke have deres produkter på hylderne. |
Genbrug af emballageNår vi sender pakker bruger vi først de store mængder emballage vi modtager vores varer i. Når vi får leveret varer opbygger vi hurtigt en stor mængde pap og fyld, som vi selvfølgelig genbruger når vi sender ordrer afsted. Derfor sidder der ofte klistermærker med mærker som Djeco og By Astrup på kasserne, ligesom du også kan være heldig at modtage en pakke dækket i et sødt print med Jellycat-bamser. Derved undgår vi, at den emballage der er nødvendig for at varerne kommer helskindede frem bare bliver smidt ud, og kommer et stort skridt tættere på at være en bæredygtig webshop. Det tager en lille smule længere at finde en pakke i den rigtige størrelse, og nogle gange kan pakken du modtager varen i også virke unødigt stor, men du kan nyde tanken om at vi har forlænget din papkasses liv. Indkøb af ny emballage Når vi bruger nye papkasser er disse altid lavet af enten genbrugsmaterialer eller FSC-godkendte materialer. Fyldet vi bruger i kasserne er altid samme grove genbrugspapir, som har den klassiske brune farve fordi der ikke er brugt unødige kemikalier for at blege eller farve papiret. Vi har derfor også fravalgt silkepapir i vores pakker. | |